|
....Og det skete, da Guden var færdig med at give mennesket form, at han kastede skabelonerne, som det var lavet efter, brugte på jorden.
Her lå de ubemærket og tog kød af jord og træ, indtil Guden var færdig med alt andet i verden. Men da Guden genså skabelonerne fortrød den, at den havde smidt dem væk.
- Jer vil jeg lade leve i skygger og mørke så I altid kan minde mennesket om, hvad de kommer af. Glemmer mennesket sit sande ansigt, skal det kunne finde sig selv i jer, sagde Guden og lod jorden give ånde og farve til de mørke skikkelser.
Sådan blev Dunkelfolket til da verden var skabt. Og sådan bliver det fortsat til i skyggerne omkring os.
Både den dag i dag og den i morgen....
Dunkelfolket er en maskegruppe med base i Aalborg, der siden 1989 har huseret i Nordjylland og det meste af verden som vi kender den.
Maskegruppen Dunkelfolket er en professionelt ledet maskegruppe dannet i 1989.Leder og grundlægger af gruppen er Kirsten Gitz-Johansen, der som professionel maskekunstner, -koreograf og -spiller har skabt rammerne for gruppen, og ført den fra den spæde start i 1989 til i dag at være en af Danmarks førende performance grupper, bla. hædret med den Nordjyske Kulturpris, årets Søren og ved gentagne gange at være inviteret til at deltage i Nationale, Amtslige og kommunale kulturudvekslings aktiviteter.
Siden har vi turneret rundt i især Nordjylland, men også Italien, Tyskland, Litauen, Finland, Norge, Skotland, England, Sverige, Singapore og Irland. Dunkelfolket fik i 2001 Nordjysk Kulturpris. Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, Aalborg kommune, Nordjyllands Amt og DATS har gentagne gange bidraget med midler til professionel undervisning og udveksling.
Dunkelfolket arbejder meget seriøst med træningen og er siden 2001 undervist af de bedste indenfor masketeater på verdensplan blandt andet...
skuespiller og instruktør Maria Lexa fra Californien
maske performer og instruktør Larry Hunt fra New York
Odin Teateret i Holstebro |